Med en ny strategi for life science sætter regeringen kurs mod 2030.

Regeringen vil sikre danske patienter hurtig adgang til banebrydende behandlinger, der kan ændre livet for dem med alvorlige og sjældne sygdomme. Det vil de gøre ved at bygge bro mellem sundhedsvæsen, forskere og erhvervsliv for at skabe de bedste rammer for innovative behandlingsmuligheder.

Danmark har alle forudsætninger for at blive en frontløber inden for udvikling og anvendelse af nye lægemidler og behandlinger. En stærk forskningsinfrastruktur og dygtige fagmiljøer danner grundlaget for en succesfuld implementering af avancerede terapier.

Regeringen ser nødvendigheden af at løse udfordringer som regulatorisk kompleksitet, national organisering og koordinering samt et behov for investeringer i infrastruktur og samarbejdsmodeller mellem offentlige og private aktører.

📋 Her er de 8 punkter, vi hæfter os ved, når vi fokuserer på ATMP’er i den nye life-science-strategi.

#1 – 🏗️ Infrastruktur
En robust infrastruktur for ATMP’er er afgørende for, at det danske sundhedsvæsen kan tage disse avancerede behandlinger i brug. Regeringen vil sikre, at rammerne for indførelse af nye behandlinger er på plads, så danske patienter får adgang til de nyeste lægemidler og teknologier.

Læs mere her: s. 42 i Strategi for Life Science frem mod 2030.

#2 – 🤝 Samarbejdsstruktur
En klar og effektiv samarbejdsstruktur skal sikre, at ny forskningsviden hurtigt omsættes til praksis. Regeringen arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde, så innovative løsninger hurtigere kan komme patienterne til gode i klinikken.

Læs mere her: s. 42 i Strategi for Life Science frem mod 2030.

#3 – 💰 Nye betalingsmodeller
Regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre alternative prismodeller for apoteksmedicin, så der er mulighed for at håndtere økonomiske usikkerheder og sikre hurtigere adgang til effektive behandlinger for patienterne​

Læs mere her: s. 43 i Strategi for Life Science frem mod 2030.

#4 – 🌱 Styrket forskning og tidlig rådgivning
Regeringen vil etablere tidlig regulatorisk rådgivning for at støtte forskere og virksomheder i udviklingen af nye lægemidler. Dette skal sikre en mere effektiv og kortere vej fra idé til behandling.

Læs mere her: s. 43 i Strategi for Life Science frem mod 2030.

#5 – 📈 Fremme af kliniske forsøg
Regeringen vil styrke rammerne for klinisk forskning og sikre, at Danmark forbliver en attraktiv destination for kliniske forsøg, hvilket kan give patienter tidlig adgang til nye behandlinger og tiltrække investeringer​.

Læs mere her: s. 30 i Strategi for Life Science frem mod 2030.

#6 – ⚖️ Balanceret regulering for hurtigere adgang
For at fremme ATMP’er og innovative lægemidler ønsker regeringen at skabe fremtidssikrede regulatoriske rammer, som understøtter en hurtigere og sikker godkendelse til gavn for patienterne.

Læs mere her: s. 43 i Strategi for Life Science frem mod 2030.

#7 – 💊 Personlig medicin i fokus
Regeringen vil fremme personlig medicin, hvor behandlinger tilpasses den enkelte patient. Dette sikrer præcision og effektivitet, der kan give bedre resultater for patienter med sjældne og komplekse sygdomme. Det kommer til at ske i en ny ambitiøs strategi for området. 

Læs mere her: s. 43 i Strategi for Life Science frem mod 2030.

#8 – 🌐 EU-samarbejde om innovative lægemidler
Regeringen ønsker at styrke Danmarks engagement i EU og arbejde for konkurrencedygtige rammer, der fremmer udvikling og adgang til innovative lægemidler. Med bidrag fra danske erfaringer vil regeringen støtte målet om en samlet europæisk strategi, der både adresserer fælles sundhedsudfordringer og styrker EU’s strategiske autonomi inden for life science.

Læs mere her: s. 59-60 i Strategi for Life Science frem mod 2030.

Vil du høre mere om vores arbejde med ATMPer, så kontakt Trine Sundby Lavard på

Kan den nye strategi for life science sikre danske patienter bedre adgang til ATMP’er?

Under vores seneste Molecule Health Talk satte vi spot på, om den nye strategi for life science kan sikre danske patienter bedre adgang til ATMP’er?

Efterfølgende spurgte vi Flemming Sonne, Louise Brown og Per Larsen, hvordan de vil arbejde for, at danske patienter får adgang til nye behandlinger i fremtiden? Lyt til deres svar herunder 👇🏽

Den nye sundhedsreform sætter med et Nationalt Center for Sundhedsinnovation lovende takter i forhold til at sørge for, at geografi ikke skal definere patienternes adgang til nye behandlingsmuligheder og innovative teknologier.

Vi glæder os til at følge udviklingen.