Hvad hvis vi i alle vores projekter skulle invitere to personer fra et udviklingsland til at være med? Vi har i Molecule valgt partnerskaber og verdensmål 17 som et af vores prioritetsområder. Behovet for partnerskaber synes større end nogensinde. Verden er fuld af ekstrem ulighed, voldsomme konflikter og humanitære katastrofer. Det er en ustabil situation, som kalder på, at alle os, der sidder i privilegerede situationer, må byde ind med hver vores lille bitte bidrag. Næste gang jeg skal starte et projekt op, vil jeg udfordre mig selv, mine samarbejdspartnere og kunder og høre, om vi muligvis kunne inkludere to personer fra et udviklingsland. Fordi vi på den måde kan hjælpe med at viden kan flyde på tværs af landegrænser, og fordi det måske kan være en dråbe til lande, der har behov for kapacitetsudvikling, dialog og håb. Hvis andre har erfaringer med en lignende tilgang, så skriv til os.

(Trine)