Hvad optager Kræftens Bekæmpelse?
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening og repræsenterer mere end 400.000 medlemmer, har omkring 47.000 frivillige og driver et af Nordeuropas stærkeste kræftforskningscentre med mere end 200 forskere og andet sundhedspersonale tilknyttet.
Den 23. februar samlede vi gode samarbejdspartnere og kollegaer til det første fysiske Molecule Morgenmøde i 2022 om Kræftens Bekæmpelses aktuelle arbejde og prioriteringer ved adm. direktør Jesper Fisker.
Blandt dagens hovedbudskaber var:
- Kvaliteten på kræftområdet skal kunne følges for hele kræftforløbet
- Kræftsygdom skal opspores så tidligt som muligt
- Der skal laves løbende vurderinger af kræftpatienters behov og være tilbud om rehabilitering − herunder håndtering af senfølger − til alle kræftpatienter
Kræft opdages for sent
”Der er ikke noget sted i verden, jeg hellere vil behandles for kræft end i Danmark. Sådan var det ikke for 20 år siden”. Sådan indledte Jesper Fisker sit oplæg. Danmark har gennemgået en unik udvikling, når det kommer til behandling af kræft, men forløbet før og efter behandling halter efter.
En forsinket kræftdiagnose har konsekvenser for patientens prognose. Det hidtidige mest omfattende studie af betydningen af forsinket diagnose har vist, at overlevelsen bliver ca. 1% dårligere for hver uge diagnosen forsinkes (Lancet Oncol 2020). Samtidig er det kun 14 af vores 22 diagnosespecifikke kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet, der har kvalitetsmål for udredning og diagnostisk.
Kræftens Bekæmpelse peger derfor på, at vi i Danmark har brug for en national og struktureret plan for rettidig diagnostik af alvorlig sygdom, herunder kræft. At ansvar og rollefordeling mellem sektorer samt henvisningsmuligheder skal fastlægges efter nationale principper for at undgå geografisk ulighed i sundhed. At praktiserende læger skal have bedre mulighed for at henvise direkte til hurtige diagnostiske undersøgelser ved mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom. Og at der skal etableres et nationalt forsknings- og kompetencecenter for primær diagnostik.
”Helbredt – men ikke rask”
Samme mønster gør sig gældende indenfor senfølger. Her er det kun syv af vores 22 diagnosespecifikke kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområder, der har kvalitetsmål for opfølgning og efterforløb. I takt med forbedret kræftoverlevelse, højere levealder og stigende antal nye kræfttilfælde lever flere danskere med senfølger efter kræft. Ca. 60% af kræftpatienter oplever senfølger som angst og depression, smerter, seksuelle problemer, søvnproblemer med videre. Ca. 30% ved ikke, hvem de skal kontakte, hvis de oplever tegn på senfølger. Og under 40% har på et tidspunkt talt med en sundhedsprofessionel på sygehuset om behov for hjælp til senfølger.
Under overskriften ”Helbredt – men ikke rask” anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at der i langt højere grad sættes fokus på livet efter kræft gennem nationale retningslinjer, systematisk behovsafdækning, senfølgeklinikker og tværsektorielt samarbejde, kompetencer hos sundhedspersonalet, patientinformation og forskning.
”Når man er ekstra stærk, har men en særlig forpligtelse til at være sød ved andre”
Sådan siger Pippi Langstrømpe, og sådan ser Jesper Fisker også på Kræftens Bekæmpelse. Vi ser frem til at følge Kræftens Bekæmpelses arbejde for, at færre får kræft, at flere overlever og får et bedre liv efter kræft. Og vi ser frem til samspillet med andre, mindre velpolstrede områder af vores sundhedsvæsen, herunder psykiatrien.
Tak til Jesper Fisker for indsigt og inspiration.
Tak til alle jer, som deltog og bidrog med gode spørgsmål og god stemning.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelse her: https://www.cancer.dk/
Se kommende Molecule Morgenmøder og tilmeld dig her.